Transskription ⇒ Metoder, programmer, tips og tricks

Læs om transskriberingens forskellige metoder og de hjælpeprogrammer, der kan effektivisere processen og spare dig penge.

Transskribering af interviews

Metoder til transskribering

Transskribering består i, at man overfører talt sprog til skrift. Så vidt så godt – det lyder jo enkelt nok. Men enhver, der har kastet sig ud i et transskriberingsprojekt, ved godt, at helt så simpelt er det ikke. Transskribering er mere end blot at sætte sig ned, lytte til noget tale og så skrive ned, hvad man hører. Faktisk kan det være en ret kompleks proces.

Det være sagt, så er der bestemt ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når man går i gang med et transskriberingsprojekt. At skulle opstille et system for transskribering er en gigantisk opgave, da man altid vil skulle opstille konventioner og træffe beslutninger vedr. detaljer, man – hånden på hjertet – aldrig ville have drømt om skulle blive relevante.

Derfor er det vores erfaring, at den bedste metode i praksis er at tage udgangspunkt i en specifik transskriberingsmetode eller manual, som derefter tilpasses til de konkrete behov i dit projekt. Læs mere om transskribering af interviews her.

Når vi aflytter lydfiler og transskriberer, afkoder vi samtidig et indhold. Talt sprog er væsensforskelligt fra skrevet sprog og er pr. definition fyldt med småfejl, rettelser, udtalefejl osv., og man kan ofte tænke: ”Det ville have lydt meget bedre, hvis der var blevet sagt sådan eller sådan, i virkeligheden menes der jo sådan eller sådan.”

Men det er en fortolkning af det sagte, og det er ikke, hvad transskribering går ud på.

Transskribering handler om at afkode meningen med det sagte korrekt og i overensstemmelse med det lydlige forlæg. Så grundreglen for transskribering er, at transskribenten forholder sig tro og loyalt til det talte oplæg.

Men det betyder bestemt ikke, at enhver lydudskrift er ens. Der kan være forskel på, hvor mange detaljer, der skal med i transskriberingen, og detaljeringsgraden afhænger af projektets formål.

Formålet bestemmer metoden

Afhængigt af, hvad transskriberingerne skal bruges til, hvad man transskriberer, og hvordan man transskriberer, kan det være en proces, der kræver stor faglig (sproglig) viden, og afhængigt af, hvilken transskriberingsmetode, man anvender, også en del erfaring. Der er nemlig ikke et fælles vedtaget, overordnet system, som kan anvendes til alle projekter med alle formål.

Og hvorfor egentlig ikke?

Årsagen skal bl.a. findes i, at der er himmelvid forskel på talt sprog og skriftsprog. Og de grammatiske og retskrivningsmæssige konventioner, man fx på dansk har for skriftsprog, gælder ikke på samme måde for talt sprog. Derfor er lydfiler fyldt med talesprogsfænomener som fx tøven, pauser, gentagelser, fejl osv.

En anden og lige så vigtig grund til, at der ikke er vedtaget en konvention for transskription, er, at der også er himmelvid forskel på, hvad transskriptionerne skal bruges til – og i sidste ende vil transskriberingsmetoden altid afhænge af og tilpasses til formålet.

Er der tale om en transskribering, der primært skal gengive indholdet – altså, hvad der siges – i en samtale, et interview, et oplæg el.lign., eller er andre fænomener som interaktion, tøven, tonegang, tryk, pauser eller måske sågar udtale centrale for projektet? Disse forskellige overvejelser bestemmer i sidste ende, hvor detaljeret transskriberingen skal være, og dermed hvilken transskriberingsmetode der er den mest hensigtsmæssige.

Nedenfor beskriver vi kort nogle af de gængse transskriberingsmetoder, vi er vant til at arbejde med. Bemærk, at der er tale om generiske systemer, som sjældent passer 100 % til et specifikt projekt, så vi er selvfølgelig altid er parate til at tilpasse os lige præcis den metode og detaljeringsgrad, som dit projekt kræver. Hvilken information, der er relevant for dit projekt, er bestemmende for detaljeringsgraden – og detaljeringsgraden er det, der adskiller de forskellige metoder fra hinanden (og en af de faktorer, der bestemmer tidsforbruget eller prisen). Så lad os se lidt på de forskellige metoder.

Verbatim transskribering

Udtrykket ”verbatim” bruges ofte i forbindelse med transskribering og betyder egentlig ”ordret” eller at gengive noget ”ord for ord”. Nogle kalder det da også for ordret eller bogstavelig transskribering. Men det siger ikke så meget i sig selv, da ”verbatim transskribering” i vores erfaring egentlig dækker over en række forskellige metoder med forskellige detaljeringsgrader – altså alt efter, hvilken information man medtager i transskriberingen.

Lydudskriftens detaljeringsgrad

En form for transskribering er, hvor man udelukkende skriver, hvad vi (lidt forenklet) kan kalde indholdsord i lydfilen. Her udelades altså så vidt muligt alle former for talesprogsfænomener (fx fyldord, tøven, udeladelser, pauser, afbrydelser osv.). Fordelen ved den ”rene” transskribering er, dels at det er den mindst tidskrævende transskriberingsmetode, og dels at det giver en meget læsevenlig gengivelse. Fx vil man direkte kunne citere fra transskriberingsfilen, da alle ”læseforstyrrende” talesprogsfænomener er sorteret fra.

Talesprogsfænomener er sjældent forstyrrende i en samtale, men de kan gøre teksten meget svær at forstå, når de overføres til skriftsprog. Sammenlign fx

Jeg synes egentlig, at det er forkert

med

Hmm … altså, jeg synes … øhhh, altså – jeg synes egentlig, at det … at det er forkert, ik’?

Mens den sidste nærmer sig en 1-1-gengivelse af, hvad der bliver sagt (i hvert fald i forhold til talte ord), så er den ikke særlig læsevenlig og tager sig heller ikke nødvendigvis pænt ud i en afhandling eller en rapport, hvor det interessante – lidt forenklet – er, hvad der bliver sagt, og ikke så meget, hvordan det bliver sagt. Talesprogsfænomenerne giver en slags ”læse-støj”, som det i mange tilfælde er mest hensigtsmæssigt at være foruden. Humlen kan så være, at det ikke altid er ligetil at vurdere, hvad der er ”fyld”, og hvad der er egentlige ”indholdsord” – det stiller krav til transskribentens erfaring og sproglige baggrund og uddannelse.

I nogle tilfælde er en ”ren” transskribering ikke optimal, og der vil være behov for en højere detaljeringsgrad. Det kan enten skyldes, at der stilles visse krav til, hvordan man transskriberer inden for den faglige metode, man arbejder med, eller at projektets formål kræver, at man inddrager andre fænomener, end blot hvad vi har kaldt ”indholdsord”.

En mere verbatim form for transskribering er derfor, hvor teksten nedskrives, som den fremstår i lydformen – altså med gentagelser, tøven, pauser, rettelser osv., jf. eksemplet herover.

Dansk standard for transskribering

Transskription har alle dage været aktuelt i undervisnings- og forskningssammenhænge, hvor man bruger kvalitative interviews som en del af sin empiri. Af samme grund opstod behovet for en harmonisering af lydudskrifterne, så de blev mere læsbare på tværs af fagområder.

Tilbage i 1980’erne udarbejdede Kirsten Gregersen et forslag til en egentlig udskriftskonvention, Dansk standard for udskrifter og registrering af talesprog 1987, der hurtigt vandt gehør. Standarden er stadig udbredt i forskningsmiljøer, om end der også eksisterer individuelt tilpassede udskrifter.

Det bliver for omfattende her at redegøre for alle normens notationskonventioner, for det er et rigt system, der dækker alle transskriptionsformer fra den enkle, ordrette transskribering til udskrifter med stor fonetisk nøjagtig, hvor alle lyde, herunder latter, host, pauselyde samt trykfordeling i udtalen oversættes til skriftsprog.

Men i grove træk gælder følgende konventioner for en såkaldt minimaludskrift:

  • Dansk ortografi i henhold til retskrivningen
  • Kun propier staves med stort begyndelsesbogstav
  • Ingen kommaer, kun punktum ved ytringsafslutning
  • Uforståelige ord og sekvenser noteres med (uf)
  • Tvivls-ord markeres med parentes og spørgsmålstegn omkring ordet
  • Ny speaker markeres med linjeskift

Standarden beskriver også, hvordan ikke-leksikalske lydfænomener såsom  pauser, tøven, selvafbrydelser, selvrettelser, tryk, intonation med videre skal annonteres.

Jeffersons system

Et af de mest kendte systemer til transskribering er Jeffersons system (opkaldt efter Gail Jefferson, der har udviklet systemet), og det er samtidigt også et de mest detaljerige systemer. Metoden består bl.a. af en rækker koder/noteringer, som angiver fx mikropauser, længere pauser (med tidskoder), taletempo, intonation, tryk, volumen, tonefald, etc. Der er altså tale om en meget dybdegående transskribering, som særligt anvendes i forbindelse med lingvistiske studier af mundtligt sprog.

Men det gælder også her, at man i nogle (mange) tilfælde vil vælge en forenklet udgave af systemet, fordi ikke alle fænomener er relevante, eller i andre tilfælde, at man vil tilføje yderligere koder, som er relevante for analysen, men ikke indgår i Jeffersons system. Det kan fx være forskellige nonverbale fænomener som gestik, blikretning m.m., der kan være væsentlige i nogle projekter.

Valg af metode

Der findes ikke én transskriberingsmetode, som kan siges enten at være den korrekte eller at kunne gengive det talte sprog hundrede procent, som det er. Man kan heller ikke overordnet anbefale en transskriberingsmetode frem for en anden – det er altid formålet (og i nogle tilfælde metodemæssige krav), der bestemmer, hvilken metode der er den bedste. Så skal man i gang med at transskribere, er det nødvendigt at gøre sig overvejelser om, hvilke informationer der ud fra formålet er relevante og nødvendige at have med i lydudskriften.

Tidsforbrug ved transskription

Man skal være indstillet på, at det tager tid at transskribere!

Hvor lang tid afhænger selvfølgelig – udover transskriptionsmetoden – af, hvor meget erfaring man har, hvor hurtig man er på tasterne og – ikke mindst – kvaliteten af lydoptagelsen.

Få tips til gode lydoptagelser her.

Men derudover er der en række faktorer, man sjældent tænker på i forbindelse med transskribering (medmindre man har gjort sig erfaringen!), men som faktisk har lige så stor indflydelse på, hvor lang tid det tager. Hvis du har styr på de ting, inden du går i gang med at optage, kan det spare dig meget tid – og dermed også en del penge, hvis du vælger at få transskriberet dine filer for dig.

Udover at det – i hvert fald i forbindelse med videnskabelige projekter – ofte vil være et metodisk krav, at man tager stilling til og udvælger en transskriberingsmetode (igen i forhold til formålet), kan det altså også rent tidsmæssigt betale sig at gøre sig overvejelser om, hvad der skal medtages i transskriberingen, og om et givent system evt. kan tilpasses til behovet. Det kan være, man har behov for en meget detaljeret transskription, men at man derudover også har behov for at tilføje nogle specifikke non-verbale koder (fx blikretning eller gestik). Omvendt kan det være, at man er interesseret i en detaljeret transskription, men hvor nogle dele kan udelades, da det ikke vil være relevant i forhold til formålet (og man kan dermed kan spare enten tid eller penge).

I sidste ende er det det konkrete projekt, der betinger, hvad og hvordan der skal transskriberes.

Hos Textservice har vi selvfølgelig kendskab til og erfaring med de forskellige systemer, men lige så vigtigt kan vi uden problemer tilpasse de gængse transskriberingsmetoder, vi anvender, til det konkrete transskriptionsformål.

Textservice: rutine, kvalitet og lave priser

Hos Textservice har vi brugt lang tid på at sætte os ind i forskellige transskriberingsmetoder, og vi har stor erfaring med transskribering. Så hvad enten du har brug for en lidt hurtigere ”ren” transskribering eller en transskribering med et meget højt detaljeringsniveau – som fx ved anvendelse af Jeffersons system eller en tilpasset udgave, der passer til dit projekt – så har vi de skarptrænede ører, den faglige baggrund og den erfaring, der skal til for at sikre en transskribering af høj kvalitet, der lever op til de krav, som metoden eller projektet stiller til transskriberingen. Vi transskriberer altid jf. dansk retskrivning med de yderligere noteringer, der måtte være behov for, og i tilfælde, hvor der er behov for en mere fonetisk transskribering med fokus på en bestemt udtale af et eller flere ord, kan vi også finde ud af det.

Textservice er et online tekstbureau uden tunge omkostninger til lokaler og fastansatte medarbejdere. Vi samarbejder med sprogligt uddannede freelancere, som vi gennem mange år har opbygget et tillidsfuldt forhold til. Det er netop det set-up, altså online-koncept med freelancere, der gør, at vi kan tilbyde professionel transskribering til lave priser.

Textservice

Textservice skaber værdi gennem professionel korrektur, oversættelse, transskribering og tekstforfatning.

 

Kontaktinfo

mail@textservice.dk

(+45) 93 90 89 33