Effektiv transskribering til lav pris

Hurtig levering, kvalitets-udskrifter og sikker behandling af alle data. Vi transskriberer for 250 kr. i timen.

Transskribering af interviews

"Vi har fået transskriberet interviews hos Textservice, hvilket har gjort, at vi har kunnet fokusere på andre opgaver. På trods af den korte tidsramme, vi havde til rådighed, blev vores interviews transskriberet i rigtig god kvalitet og blev leveret super hurtigt. Tak for samarbejdet. Jeg vender gerne tilbage."

Tor-Salve Dalsgaard
Købehavns Universitet


 

Transskription af interview – fra lydfil til udskrift

Transskription – eller transskribering – vil sige at omdanne optaget lyd til skreven tekst. Transskription er nødvendig, når et interview, et møde eller en telefonsamtale skal gøres til genstand for analyse og/eller dokumenteres og arkiveres.

Hos Textservice kan du få transskriberet dine lyd- og videofiler – hurtigt, sikkert og billigt. Vi leverer kvalitets-udskrifter, der er klar til videre brug. Se eksempler på udskrifter her.

Prisen på transskribering afhænger af lydfilens kvalitet, antal speakere og krav til udskriften, men den pris, vi tilbyder, hører til blandt markedets laveste. Det skyldes ikke, at vi laver venstrehåndsarbejde eller benytter billig arbejdskraft. Tværtimod – vi er uddannede sprogfolk, der sætter en ære i at levere et godt og gennemarbejdet produkt.

Hos Textservice er det prismæssige udgangspunkt 25 kr. pr. minuts lyd, der transskriberes. Det svarer – rundt regnet – til en pris på 250 kr. i timen.

At transskribere er en tidskrævende proces. For en ikke-trænet person vil det typisk tage 8-10 timer at transskribere en times lydoptagelse. Meget tid kan dog spares, hvis man følger nogle simple råd, når man skal optage lyd.

Læs mere om gode lydoptagelser.

Netop det store tidsforbrug er grunden til, at mange vælger at overdrage transskriberingen af interviewet, speaken eller mødet til andre, så man frigør tid til kerneopgaverne. 

Det er sund fornuft!

Måske du arbejder på en akademisk afhandling, hvor en del af den kvalitative empiri er lydoptagelser af forskningsinterview. Interviewene skal analyseres, og lydudskrifterne måske vedlægges afhandlingen som bilag. Du er derfor nødt til at transskribere alle interviewene selv. Det tager lang tid, som man ikke har.

Det samme gør sig gældende, når man skal transskribere lyd- eller videooptagelser af møder, fokusgruppeinterview, juridisk materiale eller noget helt fjerde.

Hos Textservice tilbyder vi at gøre arbejdet. Det sikrer høj kvalitet i arbejdet, der overholder de nationale standarder for transskribering, der gælder på tværs af brancher og fagområder.

Læs mere om transskribering herunder, eller skriv til os allerede nu for et tilbud på transskribering.

Få et uforpligtende tilbud på transskribering

Anfør lydoptagelsens/optagelsernes længde i cirka antal minutter. Vedhæft evt. et uddrag af en lydoptagelse, så vi kan give en mere præcis pris.

    Er du studerende? Skriv til jan@textservice.dk for et godt tilbud på transskribering.

    Et typisk forløb

    Det konkrete forløb afhænger af den konkrete opgave. Men mange forløb ser ud som følger:

    1. Textservice kontaktes af en kunde med henblik på tilbud på en transskriberingsopgave.
    2. Vi drøfter opgaven (over mail eller telefon) med kunden, så vi får klarhed over opgavens omfang, lydfilens kvalitet, krav til lydudskriften og leveringstiden.
    3. Vi afgiver et tilbud til kunden og foretager ofte en prøvetransskription af 4-5 minutters optagelse.
    4. Accepterer kunden tilbuddet, sendes lydfilen/lydfilerne til transskription på det aftalte tidspunkt.
    5. Vi transskriberer lydfilerne og sender korrekturlæste udskrifter tilbage.
    6. Når kunden har modtaget arbejdet og erklæret sig tilfreds, sender vi en faktura.

    For transskription gælder, at der er standarder for, hvordan man transskriberer. Konventionerne er til for, at man bruger den samme metode, så enhver udskrift kan læses og forstås på tværs af brancher og fagområder.

    Hos Textservice er udgangspunktet for alle transskriberingsopgaver Kirsten Gregersens standard for udskrifter fra 1987. Men enhver opgave er kontekstafhængig, og den udskrift, man modtager, vil altid være afstemt formålet med den konkrete transskription. Vi tilpasser derfor transskriberingsmetoden til kundens ønsker og behov. Det gælder for udskriftens form og detaljeringsgrad, og det gælder for processen, der ikke nødvendigvis skal følge det skitserede forløb. 

    JAN BOYSEN BILLUND
    Ejer | Cand.mag.

    LOTTE JELSBECH KNUDSEN
    Cand.ling.merc. | Transskribent | Translatør

    CECILIE LANKEN VERMA
    Ph.d. | Korrekturlæser | Transskribent 

    Pris på transskribering

    250 kr./time eller 25 kr. pr. transskriberet minut

    Prisen på transskribering afhænger af flere forhold: sproget, emnet, transskriptionsformen, kvaliteten af lydfilen, antal speakere, sprogets kompleksitet og leveringstiden.

    Vi kan derfor først sætte en forpligtende pris, når vi kender til opgaven.

    I udgangspunktet tilbyder vi transskribering til en pris på 250 kr./timen (ekskl. moms) for lydfiler på dansk og engelsk eller andre sprog. Som en tommelfingerregel skal man regne med, at man kan transskribere 10-15 minutters lyd pr. time. Det svarer til, at der cirka transskriberes efter forholdet 5:1 – transskribenten bruger altså fem minutter på at transskribere et minuts lyd.

    I mange tilfælde aftaler vi en fast pris pr. minuts lydoptagelse, der skal transskriberes. Det er en enkel og transparent måde at gøre det på – både for kunden og for os. Prisen ligger typisk på 25 kr./minut (ekskl. moms).

    Prisen vil dog altid afhænge af lydmaterialet. Er der tale om et interview af en enkelt person i en god lydkvalitet, kan man transskribere markant hurtigere, end hvis der er flere personer, der taler hen over hinanden i en mere uformel situation.

    Er der tale om en simpel ordret transskription uden annotering af lyde som hosten, grin, stammen med videre, kan man transskribere i et markant højere tempo, end hvis transskriberingen skal inddrage fonetiske fænomener som tryk, tonefald, intonation, vokallængde, volumen, tempo med videre. I sjældne tilfælde kan en transskription også indebære, at non-verbale elementer som fx blikretning, gestik og pauser skal annoteres. Det vil gøre arbejdet mere tidskrævende.

    Hvad koster transskribering?

    Følgende oversigt giver en idé om, hvad transskribering typisk koster:

    • Transskription 30 min: 750 kr.
    • Transskription 60 min: 1500 kr.
    • Transskription 120 min: 3000 kr.
    • Transskription 300 min: 7500 kr.
    • Transskription 500 min: 12500 kr.

    Priseksemplerne er eksklusive moms.

    De priser, vi hos Textservice tilbyder på transskribering, hører til blandt markedets absolut laveste.

    Alligevel er der mange, der overraskes over, hvad det koster af få udført professionel transskribering. Det skyldes ikke, at man som kunde forventer at få det gratis, men derimod urealistiske forestillinger om tidsforbruget. At man "kun" kan transskribere 10 minutters optaget lyd på en time, kommer bag på mange.

    Men det er ikke desto mindre tidsforbruget, og så er man ovenikøbet meget hurtig på tasterne.

    Det er som sagt svært at tilbyde faste priser på transskribering. En pris vil altid afhænge af lydoptagelsens kvalitet, dens kompleksitet og kravene til, hvor detaljeret transskriberingen skal være. 

    Men for 4 ud af 5 transskriptionsopgaver gælder, at vi transskriberer til en fast pris på 25 kr. (ekskl. moms) pr. minuts lydoptagelse.

     

    Eksempel på transskribering af interview

    Hos Textservice er kvalitet en styrende værdi for alt, vi foretager os. Det betyder også, at vi går efter den højeste kvalitet, når vi transskriberer lyd- og videooptagelser for vores kunder.

    Vores udskrifter er overskuelige, lette af orientere sig i og – frem for alt – lette at læse. Udskriften kan uden videre kopieres over i et andet dokument, hvis den eksempelvis skal indgå som bilag i en opgave eller rapport.

    Det vil altid være formålet med transskriberingen, der bestemmer formen på udskriften, men langt de fleste kunder ønsker en ordret, men dog læsbar og meningsfuld udskrift af deres interview.

    Sidstnævnte implicerer, at man som transskribent må foretage en nøje afvejning af, hvilke lydfænomener der er væsentlige for at fastholde talens intention, og hvilke der slører meningen. I den forbindelse er det en pointe, at talesprogets grammatik og syntaks adskiller sig markant fra skriftsprogets. Talesproget er karakteriseret ved selvrettelser, afbrydelser, fyldord, gentagelser, taleoverlap og mange andre sproglige fænomener, herunder ord og ytringer, der udelukkende har et socialt sigte i den konkrete samtalesituation.

    Derfor vil en helt loyal gengivelse af taleforlægget ofte resultere i en udskrift, der er svær at afkode – og i passager ret meningsløs. Af samme grund justerer vi typisk ganske let og nænsomt i sproget, når vi oversætter det til skrift, så vi netop opnår en høj grad af læsbarhed og meningsfuldhed i udskriften.

    Men vi har dog også kunder, der stiller som krav, at talen "oversættes" 1:1, og at al lyd – også ikke-meningsbærende lydelementer – transskriberes loyalt.

    Den strengt ordrette transskription kan for eksempel være relevant i forbindelse med forskningsinterviews, hvor talen, herunder udtalen og anvendelsen af ord og sprog, indgår som empiri i et forskningsprojekt om netop talesprog. Det kunne også være optagelser, der transskriberes helt loyalt, fordi ikke-meningsbærende lydelementer er afgørende for at forstå samtalens psykologiske mekanik.

    De formål kræver en særlig metode til transskription af lyddata.

    Tilpassede lydudskrifter

    Afhængig af udskriftens brug kan man have forskellige ønsker til dens form. Det tager vi naturligvis højde for. Vi tilpasser gerne udskriften til specifikke ønsker, for eksempel angående:

    • opsætning af replikker i tabel
    • linjenummerering
    • løbende tidsstempler
    • markering af utydelige ord
    • opsætning, skrifttype og skriftstørrelse
    • markering af speaker
    • markering af overlappende tale
    • diverse annoteringskoder

    I udgangspunktet påvirker en tilpasning ikke prisen, men i enkelte tilfælde vil det medføre, at prisen bliver højere. Det er eksempelvis tidskrævende at indsætte tidskoder i udskriften, fx efter hver helsætning, hvorfor det vil være forbundet med en merpris.

     

    Eksempel på transskribering

    Eksempel på transskribering

    Eksempel på transskribering

    Få et uforpligtende tilbud på transskribering

    Anfør lydoptagelsens/optagelsernes længde i cirka antal minutter. Vedhæft evt. et uddrag af en lydoptagelse, så vi kan give en mere præcis pris.

      Er du studerende? Skriv til jan@textservice.dk for et godt tilbud på transskribering.

      Transskription på engelsk! Yes we can!

      Mange videnskabelig studier krydser grænserne og involverer flere sprog. Hvis du har brug for transskribering på et andet sprog end dansk, kan du overlade opgaven til os hos Textservice. Vi er også et oversættelsesbureau, og vi behersker derfor flere sprog.

      P.t. dækker vores kompetencer engelsk, tysk og spansk transskribering. Her er det naturligvis afgørende, at transskribenten berhersker fremmedsproget på modermålsniveau eller selv har fremmedsproget som modersmål.

      Vores professionelle tolke og translatører er rutinerede transskribenter, og de kan derfor udføre en hvilken som helst transskriberingsopgave med høj kvalitet. Det gælder også for transskribering af lydfiler med fremmedsproglig tale til en udskrift på dansk. Og det gælder i sagens natur også den anden vej rundt: at dansk tale "oversættes" til fx engelsk, tysk eller spansk tekst.

      Læs mere om oversættelse.

      Garanti for sikker og professionel databehandling

      Har du brug for at få transskriberet lydfiler med personfølsomt indhold?

      Lydfiler skal – som alt andet materiale – behandles med fortrolighed. I nogle tilfælde indeholder lydfiler personfølsomme oplysninger, der kræver, at filerne behandles på en sikker og professionel måde.

      Når vi hos Textservice modtager en lydfil til transskription, indtager vi rollen som databehandlere, og vi følger selvsagt gældende regler for behandling af data, jf. databeskyttelsesforordningen (GDPR).

      Lydfilerne kan sendes pr. mail eller via en sikker fildelingstjeneste som WeTransfer. Det er også muligt at bruge en formular på vores eget site: textservice.dk. Vi anvender et SSL-certifikat på websitet, der krypterer og beskytter de date, der udveksles over sitet, mod misbrug og tyveri.

      Når Textservice har modtaget lydfilerne til transskription, opbevarer vi dem sikkert. De lagres lokalt på vores server, og deles kun med den transskribent, der sidder med den konkrete opgave.

      Senest tre uger efter, at kundeforholdet er afsluttet, sletter vi alle data permanent. Læs mere om vores privatlivspolitik her.

      Hvis kunden ønsker det, underskriver vi gerne en fortrolighedserklæring, inden arbejdet sættes i gang.

      Vi hjælper gerne med transskriptionen

      ⇒ Gratis prøve-transskribering af fem minutters lydfil
      ⇒ Hurtig og effektiv eksekvering
      ⇒ Kontakt os for et tilbud

      Dit formål med transskriptionen bestemmer metoden

      En lydfil kan transskriberes på flere måder.

      Mange kunder ønsker en transskription, hvor udskriften udgør en præcis en-til-en-oversættelse af lydfilen til skriftsprog. Her gælder, at transskriptionen skal gengive det talte ord loyalt. Der er her tale om en ordret transskribering.

      For andre kunder er det mere afgørende, at transskriptionen fastholder og fremhæver betydningen, altså meningen af det talte. Den form for semantisk transskribering giver transskribenten et vist frirum til at omskrive det sagte, så det i højere grad er meningen, der fastholdes i skriftliggørelsen. Det vil sige, at transskribenten gives en vis frihed til at sortere i indholdet, så udskriften fastholder meningen, men ikke nødvendigvis alle ordene. Et eksempel kunne være, at man fjerner ord, der gentages, eller at sætninger, der er formuleret uklart, omformuleres let, så meningen træder tydeligt frem.

      Man skal dog være varsom med semantisk transskribering, for den metode vil altid indebære, at sproget fortolkes – og fortolkning er pr. definition subjektiv. Derfor kræver den form for transskribering selvdiciplin og en høj grad af sprogforståelse.

      De danske retningslinjer for transskribering indebærer også konventioner for notationer. Notationer er tegn, der benyttes til at angive forskellige træk ved sproget. I den danske standard markeres uforståelige ord fx med tegnet (uf), mens fx en pause på tre sekunder markeres med tegnet P3. Antallet af notationer vil afhænge af formålet med transskriptionen. Transskription, der kræver en høj grad af fonetisk nøjagtighed, fx transskribering af tale med henblik på lingvistiske studier, kræver tilsvarende et rigt og detaljeret notationssystem. Omvendt vil transskribering af et interview eller et bestyrelsesmøde kræve færre notationer.

      Vi vil altid på forhånd aftale med kunden, dels hvilken form for transskription der ønskes, dels hvordan den endelige udskrift skal tage sig ud.

      Læs mere om transskriberingens forskellige metoder her.

      Transskribering af interviews i forbindelse med forskning

      I mange videnskabelige undersøgelser indgår forskningsinterview som kvalitative data. Det er et trættende og tidskrævende arbejde at transskribere store mængder interviewmateriale, og derfor er det sjældent forskeren selv, der udfører arbejdet.

      Har man ikke selv tid, og har man ikke en assistent, der kan transskribere lydmaterialet, kan vi hos Textservice træde til med kort varsel. Vi udfører gerne transskriptionen og leverer udskrifter, der er tilpasset det konkrete forskningsprojekt.

      Få et tilbud her.

      Det er afgørende, at udskriften har høj kvalitet, når den bliver genstand for analyse og dokumentation. De udskrifter, vi leverer, overholder de gængse normer og formkrav på området. Det betyder blandt andet, at vi anvender konventionelle symboler i annoteringen, så udskriften er "læselig" på tværs af faglige områder.

      Vi individualiserer dog gerne udskrifterne, så de imødekommer forskerens specifikke krav og korrelerer med undersøgelsens formål. Hvordan udskriften skal se ud, afhænger naturligvis af, hvad den skal bruges til.

      Skal den dokumentere alle lydfænomener, vil det medføre en meget detaljerig udskrift, men også en udskrift, der kan være svær at læse – med mindre man er meget rutineret i læsning og analyse af udskrifter med mange annotationer.

      Man skelner i den forbindelse mellem udskrifter, der skal analyseres med henblik på, hvordan sproget bruges, og udskrifter, der analyseres med henblik på, hvad der siges.

      Er formålet med en lydoptagelse at undersøge sproglige fænomener, altså sprogets hvordan, kræver det en transskriberingsmetode med fokus på annotation af ikke blot ord, men også andre sproglige fænomener.

       

      Det kunne fx være transskribering af en samtale med henblik på analyse og fortolkning af sprogbrugen, fx i konversationsanalytiske forskningskontekster.

      Det kunne også være transskribering med henblik på analyse af sociale og psykologiske aspekter i en samtale, hvor fænomener som blikretning, gestik, pauser, gentagelser og tonefald skal angives i udskriften.

      Man kan også transskribere med henblik på at fastholde betydningen af det, der siges. I den situation vil der være fokus på talens meningsbærende ord, og man kan sågar forestille sig, at formålet tillader en lettere sproglig bearbejdning af det talte sprog, så udskriften opnår en høj grad af læsbarhed.

      Helt ordret transskription, hvor det talte sprogs grammatik og syntaks nedskrives helt ubearbejdet, vil ofte resultere i en udskrift, der – om man så kan sige – slører indholdet, og det er selvsagt uhensigtsmæssigt, når det netop er indholdet, der er i centrum for den efterfølgende analyse og fortolkning.

      Pointen er, at det er det enkelte forskningsformål, der afgør transskriberingsmetoden, og som forsker skal man overveje, hvilken form for transskription der på bedste vis understøtter formålet.

      Hos Textservice tilbyder vi tilpassede udskrifter, der i form og detaljeringsgrad honorerer forskerens krav.

      Vi tilbyder også korrekturlæsning af rapporter og afhandlinger i forbindelse med forskningsprojekter.

      Transskription

      Er din lydfil tung at danse med?

      Hvis en lydfil er en optagelse af en samtale, der er præget af tungt fagsprog, er den selvsagt svær og tidskrævende at transskribere for lægmand. Derfor kræver transskription af fagsprog en veludviklet sprogforståelse, et stort ordforråd og et kendskab til fagsprog.

      Det kalder på en højtuddannet transskribent.

      Mange opfatter dog transskribering som rutinepræget arbejde, der tager alt for lang tid. Af samme grund kan man fristes til at tro, at man kan sætte en billig studentermedhjælper til 130 kr. i timen til at udføre arbejdet – og således opnå en høj avance, når kunden faktureres det tre-dobbelte beløb.

      Hos Textservice bruger vi færdiguddannet arbejdskraft.

      Vi er højtuddannede sprogpersoner, der interesserer os for håndværket, og som sætter en ære i at levere et produkt af høj kvalitet. Det gælder også for transskriberingsopgaver.

      I det hele taget mener vi, at det er en misforståelse at tro, at transskribering er rutine-arbejde. Det er det ikke. Transskribering kræver sproglig viden, solid sprogforståelse og sproglig erfaring. Det gælder særligt for lydmateriale præget af fagsprog og mange fremmedord.

      Vores transskribenter er vant til at arbejde med fagsproglige tekster, fx juridisk eller medicinsk sprog. I huset har vi rutinen i at arbejde med teknisk tunge tekster med et fagspecifik ordforråd. Derfor kan vi forstå det, der bliver sagt, på et helt andet niveau, end en person der kommer ind fra gaden. Transskriptionen bliver mere præcis og korrekt. Og det er afgørende, at udskriften er helt loyal over for det mundtlige forlæg. Forkerte gengivelser i udskriften kan – i værste fald – få store negative konsekvenser.

      Maskin-transskribering. Kan man nøjes med det?

      Talegenkendelse er et sprogteknologisk område i rivende udvikling, der på sigt vil kunne erstatte en del af den manuelle transskribering. Det hersker der ingen tvivl om. 

      Men der er vi langt fra endnu. Teknologien – som den ser ud i dag – egner sig bedst til transskription af enetale, hvor maskinen er trænet i at lytte til taleren, og hvor ordene artikuleres meget tydeligt.

      Anderledes er situationen i et mere komplekst samtale-miljø. Her kommer automatiseret transskription til kort. Komplekse samtale-miljøer vil typisk være karakteriseret ved et eller flere af følgende træk:

      • utydelig lydoptagelse, fordi lydkilderne befinder sig på afstand af lydoptageren
      • to eller flere speakere
      • komplekse taleture med hurtige og spontane turskift, hvor man taler hen over hinanden
      • talesprog med afbrudte ord og sætninger, pauser, mumlen
      • selvrettelser og selvafbrydelser
      • uklare sætningsafslutninger
      • brug af dialekter.

      I forlængelse heraf kan tale-til-tekst-software endnu ikke sætte tegn som punktum og komma, ligesom den rige notation, en transskribent kan tilføre udskriften, på ingen måde kan udføres maskinelt.

      Man kan godt bruge talegenkendelse til en form for grov-transskribering, men skal man have en præcis og tro gengivelse, skal man transskribere i hånden – om man så kan sige. Der vil under alle omstændigheder være behov for at gå enhver maskin-transskription kritisk igennem for at tjekke og rette fejl.

      transskribere

      Hvor lang tid tager det at transskribere?

      At transskribere tager tid. Og meget mere tid, end de fleste forestiller sig. Man kan sætte en maskine til det, ja, men resultatet er pauvert og vil kræve så meget efterbearbejdning, at tidsforbruget bliver større, end hvis man transskriberer "manuelt".

      Hos Textservice får vi ofte henvendelser fra kunder, der har en forestilling om, at man kan transskribere en times interview på et par timer.

      Lad os bare slå én ting fast med det samme: Det kan man ikke, uanset om man har superheltekræfter.

      Som en tommelfingerregel gælder, at det tager mindst 5 timer at transskribere en lydoptagelse på én time. Men om det tager 5 eller 8 timer, afhænger af en lang række forhold:

      • Lydoptagelsens kvalitet
      • Samtalens emne
      • Antallet af deltagere
      • Interviewets ordstyring
      • Transskribentens tastatur-skills

      Lydoptagelsens kvalitet

      Man kan ikke undervurdere betydningen af lydfilens kvalitet for transskriberingen. Jo dårligere lydkvalitet, desto større tidsforbrug på transskriberingen.

      Mange forhold påvirker optagelsens akustiske kvalitet: rummets størrelse, baggrundsstøjen, lydoptageren og lydoptagerens placering er nogle af de mest afgørende faktorer.

      Hvis man skal transskribere en optagelse, hvor stemmerne er "fjerne", og hvor der er meget baggrundsstøj, der forurener optagelsen, så tager det markant længere tid at transskribere talen. Man tvinges til at lytte de samme passager igennem igen og igen for at forstå, hvad der siges, og må man give op, skal man bruge tid på at anføre i udskriften, at talen det pågældende sted ikke kan transskriberes.

      Samtalens emne

      Det er ikke ligegyldigt, om den samtale, der skal transskriberes, drejer sig om danske juletraditioner eller om kemiske substitutionsreaktioner.

      Samtaler inden for hverdagsemner med et almindeligt ordforråd er alt andet lige lettere at nedskrive end en samtale i et højt specialiseret fagsprog, som transskribenten ikke forstår. Sidstnævnte kræver mange ordbogsopslag og genlytninger, og det er selvsagt en proces, der forlænger og derfor fordyrer transskriberingen.

      Antallet af deltagere

      Et gruppeinterview med 4-5 informanter er mere tidskrævende at transskribere end et interview med blot én person. Det giver sig selv, at man ikke opnår det samme flow i arbejdet, når der er mange og ofte hyppige replikskifte. En anden udfordring i et transskriberingsøjemed er taleoverlap ved gruppeinterview. Risikoen for, at informanterne taler hen over og afbryder hinanden, er større med 5 informanter end 2.

      Det giver sig selv.

      Derfor er reglen den enkle, at tidsforbruget korrelerer én til én med antallet af deltagere. Jo flere deltagere, desto længere tid tager transskriptionen.

      Interviewets ordstyring

      God mødeledelse og ordstyring er afgørende for, hvor tidskrævende det er at transskribere en lydfil.

      Det handler om, at ordstyreren sørger for at – ja, styre samtalen, så der ikke tales i munden på hinanden, men derimod at der hele tiden er én deltager, der svarer på ét spørgsmål, der er stillet af intervieweren til netop den deltager.

      Som ordstyrer skal man have en klar plan for samtalen, så man kan styre den, og så det er klart for alle, hvem der skal tale hvornår.

      Hvis du vil have dårlige udskrifter, så slip samtalen fri. Løs, ustruktureret sniksnak er enhver transskribents mareridt.

      Tastaturskills

      Er man hurtig på tasterne, har man en klar fordel som transskribent. Det giver næsten sig selv. Hvis man er meget hurtigt, kan man i nogle tilfælde simultan-transskribere passager af talen, uden at man behøver at pausere afspilningen.

      Men det er typisk kun stenografer, der kan den slags, og dem er der ikke mange af.

      For de fleste vil transskribering kræve, at man lytter til en sætning eller passage, hvorefter man pauserer afspilningen og nedskriver ordene. Men det ændrer ikke på, at man sparer tid, hvis man er hurtig til at skrive.

      Findes den objektive transskription?

      At omdanne tale til tekst rummer en række fejlkilder. Selve transskriberingen giver et vist spillerum for fortolkning, ligesom man kan lave deciderede fejl i udskriften, fx hvis man hører et ord forkert.

      Den objektive, fejlfrie transskription er derfor en illusion, og det udfordrer selvsagt udskrifternes reliabilitet og validitet – og dermed deres værdi som empirisk grundlag i et forskningsprojekt.

      Men som transskribent kan man dog øge udskriftens objektivitet og værdi ved at være opmærksom på følgende fire typiske fejlkilder.
      (Kilde: Blake D. Poland, 2001: "Transcription quality")

      Tegnsætning

      Talesprogets pauser, rytme og toneleje udgør naturlige lydfænomener, der adskiller talesprogets sætninger og meningsbærende enheder fra hinanden. Som supplement fungerer non-verbale fænomener som meninsgbærende elementer, der minimerer risikoen for at blive misforstået.

      I skriftsproget har pausetegnene – komma, punktum, tankestreg – en lignende effekt. Tegnene inddeler ordene i semantiske hierarkier, der fremmer forståelsen af det sagte.

      I et transskriberingsøjemed er den indlysende udfordring at tegnsætte på en måde, der mest præcist understøtter meningen med det talte ord. Det betyder samtidig, at forkert tegnsætning uforvarende kan medføre, at det skrevne ord ikke "oversætter" betydningen af det talte sprog præcist – eller hvad værre er: Skaber en forkert mening. 

      Eksempel:

      Udtalen:
      "Jeg hader det, du ved! Jeg hader det."

      Transskriberingen:
      "Jeg hader det. Du ved, jeg hader det."

      Der er her tale om en ordret transskription at en frase, hvor betydningen er ganske klar, når man hører den udtalt. Alligevel giver transskriptionen et spillerum for fortolkning, der i tilfældet her resulterer i en "oversættelse" til tekst, der gengiver indholdet forkert.

      Hvem mener hvad?

      En anden fejlkilde ligger i måden, man gengiver gentagelser på.

      Det er et træk ved meget talesprog, at en deltager gengiver, hvad andre har sagt, enten som citat eller i en parafraseret form. Det kan være andre deltagere i den konkrete samtale, men det kan også være eksterne kilder, man gengiver.

      Det sker uproblematisk i skriftsproget, hvor konventionelle symboler fortæller, hvornår nogen gengiver en andens tale. Det kan specifikt være anførselstegn eller kursiv.

      Når man skal omdanne tale til tekst, er det vigtigt at være opmærksom på, hvem der siger hvad, så et udsagn, der i det talte forlæg blot er en parafrase, ikke fremstår som talerens egen mening i udskriften. Man skal anvende eksempelvis citationstegn præcist, og hvis der ikke er tale om citat, bør man sætte en kode i udskriften, der indikerer, at der her er tale om parafrase af en andens tale.

      I den konkrete mundtlige samtalesituation er det ikke svært at afkode en frase som gengivelse af indhold. Men når udgangspunktet er en lydoptagelse, kan det være sværere at bestemme, om noget udtrykker en person egne meninger eller gengiver andres.

      Det er i hvert fald en fejlkilde, man skal være opmærksom på, når man transskriberer, for målet vil jo altid være at gengive talen så objektivt og korrekt som muligt.

      Springe frem og tilbage i lydfilen

      Når man transskriberer, er der konstant behov for at genhøre en sætning eller en passage. Det kan være, en sætning er utydeligt udtalt, eller man som transskribent simpelt hen har glemt, hvad der blev sagt.

      Man bevæger sig altså rundt i lydfilen, og det medfører den mulige fejl, at man "dropper" ned et forkert sted, måske blot få sekunder for sent, hvorved ord kan gå tabt i overførslen til tekst.

      I mange tilfælde vil det være synligt i udskriften, at der mangler noget, men ikke altid. Og så kan et manglende ord forandre betydningen af et sætningen.

      Fejlfortolkning af ord

      Som transskribent forholder man sig løbende til de ord, man nedskriver. Giver de mening i den umiddelbare sproglige kontekst? Er der en meningsfuld struktur i sætningen.

      Den form for sproglig opmærksomhed SKAL være der, hvis man har ambition om udskrifter af høj kvalitet.

      Opmærksomheden er desværre ikke nogen garanti for, at man ikke kan nedskrive et forkert ord, fordi man tror, man hører noget, men i virkeligheden bliver der sagt noget andet.

      Udtalen:
      "Opfølgningen af, at det så passer, at de leverer det, de skal i henhold til de specifikationer, der er lavet, den ligger ved teknikerne."

      Transskriberingen:
      "Opfølgningen af, at det så passer, at de leverer det, de skal i henhold til de ekspeditioner, der er lavet, den ligger ved teknikerne."

      I tilfældet her, hvor transskribenten nedskriver ordet ekspedition, skyldes det flere ting: en lettere forvrænget lyd på optagelsen og en lidt snøvlende udtale af ordet.

      Her vil en gennemlæsning af udskriften måske resultere i, at ekspeditioner rettes til specifikationer, men det kræver en sprogligt rutineret transskribent, der dels ser, at ordet ekspeditioner udfordrer meningen, dels ud fra konteksten kan ræsonnere sig frem til, at der må være tale om specifikationer.

      Textservice

      Textservice skaber værdi gennem professionel korrektur, oversættelse, transskribering og tekstforfatning.

       

      Kontaktinfo

      mail@textservice.dk

      (+45) 93 90 89 33