Bandeord

Bandeord

Vidste du, at ordet sgu ikke anses for at være et bandeord blandt unge, men at ældre mennesker i høj grad opfatter ordet som et bandeord?

Denne og mange andre kendsgerninger om brugen af bandeord kan man læse om i artiklen "Generationernes holdninger til bandeord – 10 år senere" (Dansk Sprognævn).

Men lad os begynde et andet sted: Hvad er et bandeord, og hvilke typer af bandeord findes der?

 

Bandeord og skældsord

På ordnet.dk defineres et bandeord som et ord, der "bruges for at udtrykke en stærk følelse, og som normalt betegner noget tabubelagt eller helligt og derfor af mange anses for upassende eller stødende sprogbrug". I flæng kan nævnes satans, fuck og kraftedeme.

Et bandeord er altså en form for kraftudtryk, der bruges til at forstærke noget, man udtrykker, og det kan bruges til at forstærke alle følelser, både positive (glæde, optimisme, tillid mv.) og negative (vrede, skuffelse, angst mv.):

• Jeg vil sgu da ikke bare lægge mig fladt ned
• Det er pisse dejligt, at du kunne komme
• Fuck, jeg har glemt billetten

Et skældsord er nært beslægtet med bandeord, idet begge ordtyper er kraftudtryk, der trækker på et tabuiseret indhold. Der er dog en nuanceforskel. Hvor bandeord forstærker en følelse, er skældsord ord, der bruges nedsættende og fornærmende til at omtale en anden person: fnatmide, luder, skrankepave med videre.

 

Typer af bandeord

Man kan inddele bandeord i tre typer, afhængigt af deres indholdsmæssige baggrund: religion, sygdom og sex/afføring.

Eksempler på religiøse bandeord er fandens, satans og for helvede.

Eksempler på sygdomsrelaterede bandeord er pokkers og kraftedeme. Ordet pokker stammer fra tysk, hvor det tidligere refererede til sygdomme som syfilis, udslæt og kopper. Ordet kraftedeme er en form for sammentrækning af kræft æde mig.

Eksempler på sex- og afføringsrelaterede bandeord er fuck, pis og shit.

 

Bandeord skal forstås overført

Uanset, om der er tale om den ene eller anden type bandeord, er det vigtigt at slå fast, at bandeord ikke bruges i deres bogstavelige betydning. Når man udtrykker fx en følelse af skuffelse, Det er simpelt hen noget pis, refererer ordet pis ikke til dets konkrete reference, altså urin, men til den tilstand, man føler, her en form for ærgrelse eller fortrydelse. Og det er ikke en særlig stabil overført betydning, for i andre sammenhænge kan pis understøtte en positiv følelse, fx jeg er pisse stolt af min søn.

Det er dog ikke alle bandeord, der kan bruges til at forstærke både negative og positive følelser. Man kan eksempelvis ikke sige, at det var en lorte god film, men man kan godt bruge pisse i sætningen: Det var en pisse god film. Ja, filmen kan sågar være fucking god.

Det er lidt pudsigt med denne forskel, for bandeord som lort, pis og fuck er samme type, nemlig bandeord, der relaterer til kroppens nedre funktionalitet.

Bandeordet satans skal selvsagt heller ikke forstås bogstaveligt som en reference til Satan. Siger man satans også, udtrykker man en ærgrelse. Der er ingen Satan til stede. Og sådan er det med alle bandeord – de har ikke nogen referentiel funktion, de forstærker blot en følelse eller et udtryk.

 

Generationernes brug af bandeord

Og nu tilbage til artiklen fra Dansk Sprognævn om generationernes holdninger til bandeord. Artiklen bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 1216 personer, hvor en stor del udgør unge på 13-14 år, mens en anden stor del udgør personer over 65 år.

Som proklameret i indledningen er der uenighed om, hvorvidt ordet sgu er et bandeord. Den ældre del af respondenterne, dem over 65 år, finder overvejende, at sgu er et bandeord, mens blot 18 % af de unge på 13-14 år synes, at det er et bandeord. Der er altså et stort flertal på 82 % blandt de unge, der ikke opfatter sgu som et bandeord. En tilsvarende tendens, men dog mindre signifikant, gælder for ordet for fanden, men omvendt er der – lidt overraskende – udbredt enighed om, at ordet fuck er et bandeord. Det svarer henholdsvis 91 % og 87 % ja til hos de to generationer.

Undersøgelsen viser også, at de unge de seneste 10 år har ændret opfattelse af ordet pis. I 2011 mente 54 % af de unge, at ordet var et bandeord, mens blot 24 % af de unge i dag anser pis for et bandeord.

En anden spøjs udvikling angår ordet fuck. Blandt den ældre generation var det blot 64 %, der i 2011 mente, at fuck er et bandeord, mens hele 87 % mener det i 2021. Fuck er altså et ord, der – modsat mange andre bandeord – har vundet i bandeords-styrke over tid. Normalt taber bandeord kraftfuldhed, jo længere de har været brugt.

Forklaringen med fuck skal nok findes i ordets engelske oprindelse. I 2011 var der formentlig færre ældre, der kendte ordet, end det er tilfældet i 2021. Det kan forklare, hvorfor relativt få ældre anså ordet for et bandeord i 2011.

 

De mest brugte bandeord og bandeordstyper

Det overrasker nok ikke så mange, at undersøgelsen peger på bandeord som fuck, pis, sgu, shit og for fanden som de mest brugte bandeord. På tværs af generationerne er det dog interessant, at ordet fuck ikke bruges hyppigt af den ældre generation, mens det er meget hyppigt forekommende i unges sprogbrug.

Det mest brugte bandeord blandt ældre er sgu, men ordet er end ikke i top 5 blandt de unge. Her topper de engelske udtryk fuck og shit. Der er en klar tendens til, at den yngre del af befolkning fletter flere engelske udtryk ind i sprogbrugen, end de ældre gør.

Men hvad så med forskellige bandeordstyper?

Her ses en signifikant forskel blandt unge og ældre. Blandt unge er det bandeord, der relaterer sig til sex og krop, der dominerer, mens ældre mennesker primært bruger bandeord, der har en religiøs reference.

Man ser dog en tendens til, at de ældres brug af religiøse bandeord svækkes, samtidig med at brugen af sex- og krops-relaterede bandeord stiger. Hvor de ældres brug af sidstnævnte udgjorde 8 % i 2011, udgør den 25 % i 2021. Samtidig udgør de religiøse bandeord 62 % i dag, mens andelen i 2011 udgjorde 79 %. Der er altså en tendens til, at de ældres brug af bandeord nærmer sig de unges.

Men den tendens gælder kun, indtil nye bandeord – måske fra et helt andet indholds- eller sprogområde – finder indpas i de unges sprogbrug. Så vil forskellen i brugen af bandeord blandt unge og ældre igen blive større.

 

Det levende sprog

Danskernes brug af bandeord cementerer en central pointe. Sproget er ikke en statisk størrelse.

Bandeord, der tidligere vurderedes stærke, mister styrke over tid, når de bruges. De bliver mere stuerene, om man så kan sige. Nye bandeord finder indpas, særligt ord af engelsk oprindelse, og de inkorporeres primært blandt unge, for senere at blive optaget også i de ældres sprogbrug. Brugen af forskellige bandeordstyper forandrer sig også over tid. Tidligere dominerede religiøse bandeord. I dag er det bandeord, der refererer til kroppens nedre funktioner, der fylder mest. I fremtiden vil en ny type bandeord måske vinde terræn.

Hvorom alting er, så viser bandeordene, at sproget kan sidestilles en levende organisme, der tilpasser sig løbende og udvikler sig gennem brug.